Windows 11 er frigivet – bør man opgradere?
Forside
/
Nyheder
/
Windows 11 er frigivet – bør man opgradere?

Windows 11 er frigivet – bør man opgradere?

Er et flot nyt design og en ny brugerflade, bedre integration til teams og en simplificeret start-menu nok ændringer til at opgradere til Windows 11? Klik her for at læse FLC Danmarks holdning til Windows 11.

Hvad er nyt?

Hvad er nyt?

Windows 11 har mange nye funktioner, og den nye brugerflade er blandt de største ændringer, man oplever som bruger.  

  • Nyt design og ny brugerflade
  • Simplificeret start-menu og proceslinje
  • Bedre multimonitor funktionalitet. 
  • Forbedret Windows Store
  • Planlagt support for Android apps
  • Bedre integration med Teams

Bør man opgradere?

FLC anbefaler, at man indtil videre venter med opgradering af eksisterende PC’er til Windows 11. Operativsystemet er helt nyt, og derfor er der risiko for behov for fejlretninger fra starten. Det er vores erfaring igennem de sidste 32 år, at man er bedre stillet ved at vente med at opgradere indtil de første fejlrettelser (patches) er udgivet.

FLC Danmark har ansvaret for opdateringer/opgraderinger til klienter ved stort set alle vores kunder. Vi har indtil videre valgt at spærre for opgraderingen til Windows 11 gældende for samtlige klienter.  

Driftsteamet kan rådgive jer og planlægge, hvorledes I bliver opgraderet. Vi anbefaler som udgangspunkt at gennemføre en pilottest til få brugere, før alle opgraderes. Under pilot-testen vil man kunne afklare, om jeres virksomheds software og systemer kan køre problemfrit med Windows 11. I tillæg hertil bør man kontrollere, at alle virksomhedens klienter er tilpas nye/kraftige til at kunne fungere tilfredsstillende med Windows 11. Der er således flere forhold, som bør afstemmes, hvis I ønsker en opgradering, som ikke påvirker jeres drift.

Hvis I overvejer eller ønsker at være blandt de første, som opgraderer til Windows 11, så bedes I kontakte vores driftsteam, som er ansvarlige for indstillingerne af patches / opgraderinger på klientudstyr.

Vi vil løbende forholde os til, om det er tilpas fordelagtigt at opgradere og løbende holde jer orienteret om vores anbefalinger. 

Systemkrav

Blandt systemkravene til Windows 11 er UEFI systemfirmware og TPM 2.0 chip – som nok er sort snak for de fleste. Sagt med andre ord, så er de fleste nyere PC’er kompatible med Windows 11. I nogle tilfælde kan det kræve ændringer i BIOS indstillinger, for at det kan installeres. Ved opgradering fra Windows 10 til 11 må der samtidig ikke være installeret apps, programmer eller drivere, som ikke er kompatible med Windows 11. 


Hvornår skal man skifte? 

Indtil videre leveres PC’er fra HP stadig med Windows 10 installeret. På sigt vil de fra fabrikken blive leveret med Windows 11 forudinstalleret, med mulighed for nedgradering til Windows 10. Windows 10 har samtidig support indtil 2025, og man er således ikke tvunget til at foretage skift til Windows 11 lige foreløbig.

Har du brug for rådgivning?

Vi står altid klar til at levere en ordentlig rådgivning inden for IT.
Ønsker du at blive klogere på vores forretningsområder kan du altid læse om vores løsninger her

Kunderådgivere
IT Samarbejdspartner siden 1990

Hos FLC går vi meget op i, at finde den rigtige løsning til kunden. Det hele er ikke bare sort og hvidt, og med den rette kommunikation, kan vi finde den perfekte løsning, uanset hvilke krav der bliver stillet.

om FLC Danmark
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag alt det seneste nyt fra FLC direkte i din indbakke

Succes! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet!
Noget gik galt. Har du indtastet din email korrekt?