Opgrader til Windows 11 – Hvilke fordele kan du opnå?
Forside
/
Nyheder
/
Opgrader til Windows 11 – Hvilke fordele kan du opnå?

Opgrader til Windows 11 – Hvilke fordele kan du opnå?

Microsoft har i Windows 11 opdateret og introduceret en række funktioner, som kan gøre arbejdsdagen lettere og mere effektiv for alle, der benytter en computer i deres dagligdag. Læs med i dagens artikel og bliv klogere på, hvordan du kan optimere din arbejdsgang med Windows 11.

Bedre brugerflade skaber udvidede muligheder for multitasking

Bedre brugerflade skaber udvidede muligheder for multitasking

Inkluderet i Windows 11 finder man nu muligheden for at oprette et såkaldt ‘gitter-layout’. Når du har et program åbent, kan du trykke på Windows knappen + Z for at åbne ‘gitter-layoutet’. Her vil du få præsenteret flere forskellige muligheder, som ses på billedet nedenfor. Du kan derefter vælge den, som du foretrækker. Dette giver dig i højere grad muligheden for at strukturere din opsætning af programmer, så det passer til de opgaver, som du skal udføre. Du kan desuden tilpasse flere forskellige strukturer til forskellige skærme, hvis du benytter et flerskærms-setup.

Denne funktion kan ligeledes kombineres med muligheden for at oprette flere skriveborde, som også var inkluderet i Windows 10. Hvis du trykker på Windows knappen + Tab, kan du øverst oprette flere skriveborde, og tilpasse ‘gitter-layoutet’ til forskellige formater på disse andre skriveborde. Hvis du dagligt hopper mellem adskillige typer af opgaver, kan det være en fordel at lave forskellige opsætninger, som er tilpasset til de specifikke opgaver, for eksempel en variant til når du afholder møder, og en helt anden til når du skal arbejde fokuseret på et praktisk projekt.

Hurtigere system og bedre sikkerhed

Hurtigere system og bedre sikkerhed

Med Windows 11 følger en stor overhaling af systemets optimering og sikkerhedsfunktioner. Styresystemets algoritme, der allokerer ressourcer til programmer, er blevet tilpasset til at prioritere programmer, som kører i forgrunden, og dermed bruge færre ressourcer på programmer, der kører i baggrunden. Derfor vil du i Windows 11 sjældent opleve, at det program, du arbejder i, er langsomt.  

Derudover startes der færre processer automatisk, når enheden startes, hvilket også fører til hurtigere opstart af din computer og mindre pres på din enheds hardware fra processer, som du slet ikke vidste var aktive. Dertil er der i udviklingen af Windows 11 også blevet taget højde for bærbare computere. Dette har affødt en bedre optimering af batterilevetiden på de bærbare computere, der benytter Windows 11 som deres styresystem.  

Sidst men ikke mindst inkluderer den nyeste version af Windows 11 en lang række foranstaltninger, der forbedrer sikkerheden for alle, der bruger styresystemet. Herunder er der bl.a. inkluderet:  

  • En integreret liste over troværdige applikationer, som løbende opdateres af Microsoft.  
  • Bedre beskyttelse mod phishing (ondsindet indhentning af sensitive informationer).  
  • Blokering af sårbare drivers - Når du downloader drivers til programmer og hardware, kan de potentielt være inficerede med ondsindet software. Denne funktion beskytter mod den risiko.
  • Mere intensiv beskyttelse mod ransomware angreb og forsøg på indførsel af ondsindet kode, der kan opsnappe sensitive oplysninger.
  • … og meget mere!

Understøttelse af Android applikationer

Understøttelse af Android applikationer

I Windows 11s introduceres muligheden for at få alle Android apps på din computer. Så hvis du har en favorit app på din Android telefon, kan du nu også få den på din computer. Det kræver blot lige en enkelt lille opdatering, som du hurtigt kan foretage:

  1. Start med at åbne Microsoft Store og gå til ‘Library/Bibliotek’ i menuen til venstre.
  1. Klik derefter på ‘Hent Opdateringer / Get Updates’ øverst i højre hjørne.
  1. Derefter kommer den lidt vanskeligere del. Her skal du først genstarte din computer og åbne din BIOS under genstart – På en HP computer gøres dette oftest ved at trykke F10 i opstartsskærmen.
  1. Herinde skal du finde indstillingen Intel VT-X eller AMD-V afhængigt af din processor, denne skal du aktivere.
  1. Når din computer derefter er åben skal du navigere til følgende: Kontrolpanel -> Programmer -> Slå Microsoft Funktioner fra eller til -> Aktiver ‘Virtuel maskinplatform’ og ‘Windows Hypervisor-platform' (som set på billedet nedenunder).
  1. Derefter skal du downloade appen ‘Amazon Appstore’ i Microsoft Store – Og du er nu klar til at bruge Android apps på din computer!

Er du i tvivl om Windows 11 er noget for dig? Kontakt os, så rådgiver vi dig om det bedste valg af styresystem.

Har du brug for rådgivning?

Vi står altid klar til at levere en ordentlig rådgivning inden for IT.
Ønsker du at blive klogere på vores forretningsområder kan du altid læse om vores løsninger her

Kunderådgivere
IT Samarbejdspartner siden 1990

Hos FLC går vi meget op i, at finde den rigtige løsning til kunden. Det hele er ikke bare sort og hvidt, og med den rette kommunikation, kan vi finde den perfekte løsning, uanset hvilke krav der bliver stillet.

om FLC Danmark
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag alt det seneste nyt fra FLC direkte i din indbakke

Succes! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet!
Noget gik galt. Har du indtastet din email korrekt?