ForsideNyhederCopilot til Word og ExcelTilbage til oversigten
Publiceret:

26

02

2026

Copilot til Word og Excel

Arbejd med AI direkte i dine dokumenter. Ikke ved siden af dem.

Microsoft har opgraderet Copilot i Word og Excel.

Og det er faktisk mere opsigtsvækkende, end det umiddelbart lyder.

For den nye funktion gør faktisk (og ja, her tør vi godt sige det) en helt konkret forskel i hverdagen.

Hvad er forskellen så?
Forestil dig, at du har en tilbudsskabelon i Word, som I har brugt i årevis.

Indtil nu har du principielt godt kunnet bede Copilot om at udforme et tilbud for dig. Men hvis du gjorde det, så ville den typisk forfatte et helt nyt dokument eller indsætte en tekst et vilkårligt sted, som du selv skulle flytte rundt på.

Nu kan du:
- åbne din egen skabelon
- bede Copilot om at udfylde den
- få teksten indsat de rigtige steder
- beholde jeres formatering og struktur

Det sidste punkt fortjener næsten en gentagelse: Copilot beholder formateringen og strukturen i det dokument, du arbejder i.

Tænk lige over, hvor meget friktion det kommer til at fjerne i arbejdet med AI.

Og det stopper ikke her.

Har du et Excel-ark med budget eller rå data, kan Copilot nu hjælpe med at:
- rydde op i arket
- indsætte beregninger i de rigtige felter
- skabe overblik
- arbejde videre i det eksisterende setup

Det er ikke helt forkert at sige, at Copilot møder dig dér, hvor du er i dit arbejde “her og nu”. Den starter ikke forfra, og den kører ikke i et parallelt spor ved siden af dit egentlige arbejde.

Den kan samtidig trække information fra mails og filer i SharePoint, så den arbejder med jeres egne data, og ikke kun det, du lige skriver i en prompt.

Hvad betyder det for danske virksomheder?
Microsoft’s agenttilstand rulles gradvist ud og er i første omgang tilgængelig via særlige programmer, herunder public preview/beta-versioner af Word og Excel.

Har I jeres licenser hos FLC, kan vi aktivere disse nye funktioner for jer. Så ræk endelig ud til os, hvis I godt kunne tænke jer at afprøve dem.

For danske virksomheder kan der desuden være forskel på, hvornår funktionerne bliver fuldt tilgængelige, blandt andet på grund af lovgivning og regulatoriske forhold inden for EU.

Det ændrer dog ikke på retningen.

Microsoft arbejder målrettet på at gøre AI til en integreret del af Word, Excel og resten af Microsoft 365. Ikke som en separat chat, men som en del af det daglige arbejde.

Er det noget for jer?
Det afhænger ikke så meget af, hvor teknisk man er.

Det afhænger mere af:
- hvor mange timer der bruges på tilbud, rapporter og budgetter
- hvor meget tid der går med at flytte tekst og tal rundt
- hvor ofte man genbruger de samme skabeloner

Hvis AI kan spare tid dér, begynder det at give mening at overveje.

Hos FLC har vi selv aktiveret preview-versionen for at teste, hvordan det fungerer i praksis, så vi kan rådgive jer bedst muligt. Har I spørgsmål til, hvad Copilot konkret kan (og ikke kan), tager vi gerne en snak med jer.

Modtag vores nyheder i din indbakke

Succes! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet!
Noget gik galt. Har du indtastet din email korrekt?

Har du brug for rådgivning?

Vi står altid klar til at levere en ordentlig rådgivning inden for IT. Ønsker du at blive klogere på vores forretningsområder kan du altid læse om vores løsninger her