Vi søger en IT-systemkonsulent
Med flair for infrastrukturløsninger

Du trives med at arbejde med forskellige infrastrukturløsninger og motiveres af at have et teknisk ansvar for de løsninger du implementerer. Du forventer, at du har adgang til professionelle systemer, som understøtter opdatering af dokumentation og giver et godt overblik over dine igangværende opgaver. Du motiveres af muligheden for at have medindflydelse på din hverdag.

På din nye arbejdsplads er vi p.t. 25 engagerede og motiverede kollegaer, som hver dag har fokus på at leve op til vores værdisæt FLASH (læs mere om flash her), som skal sikre positive oplevelser til vores loyale kunder. Vi er stolte over vores 4 x Børsens Gazelle priser og den ulv, som ”jagter” gazellerne. Vi er en IT-samarbejdspartner for danske erhvervsvirksomheder med 6 primære forretningsområder, som sikrer os en sund økonomi og den bedst opnåelige kreditvurdering AAA for 7. år i træk.

Opgaver og ansvar

Med reference til vores servicechef skal du fungere som teknisk konsulent og rådgiver over for en række udvalgte kunder. Du gennemfører selv opgaver og projekter samt drift hos dine kunder – naturligvis i tæt samarbejde med dine IT-systemkonsulent kolleger samt vores helpdesk- og driftsteam. Der vil være kundekontakt i form af konsulentbesøg, fjernopkobling, samt telefon og mail korrespondance.

Dit ansvar og opgaver vil være følgende:
  • Konsulentassistance med hybride on-premise / cloud-løsninger, infrastruktur, netværk og sikkerhed.
  • Teknisk ansvarlig for udvalgte kunder i samarbejde med en kunderådgiver.
  • Serverdrift og -management.
  • Fejlfinding og løsning.
  • Implementering af skalerbare serverløsninger (såvel enkle som mere komplekse), herunder RDS-farm, SQL clustering etc.
  • Opdatering af dokumentation, tidsregistrering o.l..
  • Drift af managed services

Mødetid og hjemmearbejde

FLC Danmark er en fleksibel virksomhed med en stor grad af frihed under ansvar. Vi er således fleksible på både mødetider samt arbejdssted – afhængig af aktuelle opgaver og ansvar.

Løn, pension og øvrige medarbejderfordele

Vi tilbyder en attraktiv fast løn, som modsvarer dine kompetencer og ansvarsområder og i tillæg hertil naturligvis en attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring. Derudover har vi i FLC en frokostordning, vi markerer og fejre dine mærke- samt fødselsdage. Vi afholder desuden sociale arrangementer typisk hvert kvartal, vi holder julefrokost samt kick-off og teambuilding hvert år.

Hvem er du og hvilke kompetencer har du

Du arbejder godt både selvstændigt og i teams. Arbejdet i teams sker typisk, når der skal implementeres større infrastrukturprojekter, som kræver flere kollegaer for at vi kan lykkedes succesfuldt.

Du er vant til at tage ansvar, og forventer det samme af dine kolleger – vi har hinandens ryg, ved altid at tage ansvar og have et godt økonomisk overblik. Det forventes, at du er struktureret og grundig og i alle henseender handler efter almindelig sund fornuft.

Du er fagligt kompetent og har en solid erfaring igennem de seneste min. 5 år, hvor du har varetaget en tilsvarende stilling. Du har selvstændigt gennemført infrastrukturprojekter flere gange og er tryg ved at tage ansvar for nye projekter.

Du kommunikerer åbent og ærligt på tværs af organisationen og du trives godt i en mindre organisation. Dit personlige engagement og din professionalisme gør dig effektiv, vellidt og respekteret af både kollegaer og samarbejdspartnere. Du sikrer dig, at du forstår hele forretningen, idet du herved kan bidrage bedst muligt med din erfaring og kompetencer. Hvis du opdager eventuelle fejl, så findes årsagen hurtigt så de ikke opstår igen og ledelsen orienteres om nødvendigt.

Du er dygtig, professionel og din arbejdskapacitet og grundighed er væsentligt over middel. Travlhed og en til tider hektisk dag med mange forskellige opgaver motiverer dig. Du er ambitiøs på både virksomhedens og dine egne vegne, derfor sætter du en ære i at følge opgaver helt til dørs. Sprogligt er du mundtligt og skriftligt velformuleret på dansk og du læser og forstår engelsk.

Du har dybdegående erfaring indenfor følgende områder:
  • Microsoft servere
  • Virtualisering (Hyper-V og Vmware – primært Hyper-V)
  • Office 365
  • IT-drift
  • Netværk/infrastruktur
  • IT-sikkerhed
  • Fejlfinding
  • Active Directory
  • RDS miljøer
  • Backup (Veeam, MSP Backup)
  • Ekstra bonus, hvis du har kendskab til følgende
  • Azure (som min. basis niveau)
  • Linux servere.

Din uddannelse og baggrund

… kan være flere; men du er sikkert uddannet indenfor IT – oprindeligt som IT-supporter, Datamatiker, IT-teknolog e.l. og har siden da beskæftiget dig indenfor IT hvor du har tilegnet dig ny viden.

Ansøgningsfrist mv.

Der er ikke fastsat en specifik ansøgningsfrist, idet vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Vi opfordrer dig således til at søge stillingen straks, hvis du finder den interessant. Vi behandler ansøgningerne i takt med at de modtages, derfor kan du forvente at høre fra os snarest muligt efter, at vi har modtaget din ansøgning.

Første arbejdsdag vil blive aftalt, når vi finder det helt rigtige match.

Send venligst din ansøgning og CV snarest muligt til job@flc.dk og skriv: IT-Systemkonsulent i emnefeltet. Alle henvendelser behandles fortroligt i forhold til reglerne for GDPR.

Supplerende spørgsmål

Hvis du har supplerende spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores servicechef René Dahl på mobil 4046 2946.

Om FLC Danmark

FLC Danmark blev stiftet tilbage i 1990. Vi er i dag 25 engagerede og motiverede kollegaer. FLC har et dedikeret kundefokus med en målsætning om at et samarbejde med vores kunder skal bestå i min 10 år.

FLC arbejder målrettet på at give vores kunder en positive kundeservice hver dag. Vores loyale kunder er danske erhvervsvirksomheder med 10 - 250 brugere.

Vi bidrager alle til et godt arbejdsmiljø og glæder os over vores gode og forskellige personalegoder og arbejder konstant på at forbedre og udvikle virksomheden. I FLC har alle medarbejdere mulighed for at påvirke udviklingen og inddrages gennem blandt andet fredagsmøder og vores årlige FLC Kickoff. Du vil være omgivet af kolleger, som altid er parate til at hjælpe dig og forventer det samme af dig. Vi kommunikerer åbent og ærligt og arbejder altid sammen om kundeprojekter.

Vi er et full-service IT-hus med alle de funktioner og kompetencer som det kræver og indebærer. FLASH er vores værdisæt og vi gør hver dag en forskel ved at udvise Faglighed og Loyalitet, optræde Ambitiøse og Stolte og være de bedst tænkelige Holdspillere.

I FLC Danmark sætter vi stor pris på vores medarbejdere, derfor fejres fødselsdage og mærkedage internt. Når en medarbejder har været ansat i FLC i 1 år udbetales der en loyaliltetsbonus på 1.000 kr. pr. år. Ved 5 år udbetales 5.000 kr., efter 10 år udbetales der 10.000 kr. etc. et samarbejde styrkes for hvert år det består.

FLC Danmark er fortsat blandt de mest loyale HP-forhandlere i Danmark. Vi har vundet en række priser og konkurrencer – bl.a. HP ”Customer Satisfaction partner” Award, ”HP Årets Konsulent” og senest har Hewlett Packard tildelt os en ’ulv’ for at være årets højdespringer i 2018. Derudover er vi HP GOLD Preferred og Microsoft Silver Certified Partner.

Vores vision er at fortsætte fremgang i såvel omsætning som resultat, således at vi ved at kombinere forretningskoncept og FLASH værdisæt med de dygtigste medarbejdere i branchen, kan skabe en stærk og lønsom virksomhed i IT-branchen.

FLC Danmark er sund og har igennem de seneste 7 år opnået den bedst mulige kreditvurdering AAA med sølv fra Bisnode.

Vi er stolte over, at vi 4 gange har gjort os fortjent til Børsens Gazelle titel.

Læs mere her