Brdr. Møller A/S

Brdr. Møller A/S

Siden 1964 har Brdr. Møller A/S stået for meget af anlægsarbejdet i Aarhus og de omkringliggende kommuner. Der er derfor ingen tvivl om, at de kan deres kram, når det handler om anlægning af veje, kloakering og sportsanlæg. Men når det drejer sig om IT, har de brug for en pålidelig og nærværende leverandør. Det fandt de ved FLC Danmark.

FLC Danmark har igennem mange år løbende supportet Brdr. Møller A/S med såvel hardware som software. Det mangeårige samarbejde gav derfor anledning til at inddrage FLC, da det blev tid til at skifte server. I slutningen af 2012 tog Niels Juul, direktør ved Brdr. Møller, derfor kontakt til FLC Danmark.

“Vores server var simpelthen overbelastet, og der skulle ske noget meget snart. Vores daværende serverløsning var ikke optimal, og da vi samtidig ønskede at have en leverandør, der var tæt på os, faldt valget på FLC,” forklarer Niels Juul.

Fandt nærvær og en frisk omgangstone

I valget af netværksleverandør var der, for Brdr. Møller, en række krav, der var vigtige at få opfyldt. Udover at løsningen skulle passe til deres behov, havde de også fokus på de mere menneskelige aspekter.

“For os er det vigtigt, at man er der, når vi har brug for det, både ved at være fysisk til stede men også på det personlige plan. Det er også vigtigt for os, at vi taler med “mennesker”, så vi føler en vis nærhed. Og det har vi alt sammen fundet ved FLC Danmark,” siger en tilfreds Niels Juul.

“FLC er bare kundemindede. Der er en frisk omgangstone og en god humor. Man føler, at alle kender os, så på den måde bliver man aldrig “et nummer i rækken,” tilføjer han.

Detaljeret plan gav tryghed

I forbindelse med opstarten af projektet fik Brdr. Møller udleveret en detaljeret plan helt fra starten.

“Det var rart og betryggende at få udleveret sådan en plan. Man fik et overblik over, hvad der ville ske og hvornår. Man blev ligesom taget i hånden,” forklarer Niels Juul.

“I forhold til hele processen omkring installation har vi kun ros til overs for Mads, der stod for installationen i huset. Han er utroligt behagelig at omgås og ikke mindst yderst kompetent. Og når der en sjælden gang opstår problemer, er de hurtige på aftrækkeren ved FLC. Jeg har faktisk ikke oplevet samme serviceniveau andre steder,” slutter en ganske tilfreds Niels Juul.

FLC Danmark

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

logo-1

logo-1

hpe

hpe