Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

arkitekt-kristine-jensen

Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue har vokseværk. Det er faktisk gået så hurtigt, at de ikke har haft tid til, at lade deres IT vokse med. Der var derfor store besparelser at hente, ved at lade FLC gå det hele igennem.

Hos Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue i Aarhus er man dedikeret til at skabe visionært by- og landskabsarkitektur. Det har man været siden 2001, hvor virksomheden vandt den prestigefyldte opgave at omdanne Prags Boulevard på Amager i København.

Tegnestuen er vokset en del gennem årene og tæller nu 16 medarbejdere. Den store vækst har derfor også betydet et øget krav til IT. Hvor de førhen ”har klaret sig”, er de nu nået en størrelse, hvor der både er store besparelser at hente på såvel tid som økonomi.

Vi havde ikke råd til at sige nej

”Vi havde en rigtig god dialog med Jonas Eichler fra FLC. Han tog sig tid til at sætte sig ind i vores behov, og ud fra dette udarbejdede han et forslag, som vi simpelthen ikke kunne sige nej til, ” siger Karsten Thorlund, associeret partner og administrerende direktør i virksomheden.

Tegnestuen havde førhen haft en løsning med hosted Exchange. Denne er nu rykket tilbage i huset, da driftsomkostningerne ved selv at hoste det er væsentligt lavere på den lange bane. De vil faktisk allerede kunne mærke en besparelse inden for et år.

Tegnestuen har ligeledes haft en løsning med remote backup, der dog ikke var tilpasset deres behov, og derfor var en unødvendig høj udgift. Efter vurdering fra FLC, har de nu fået en langt billigere løsning, uden at de skal gå på kompromis.

Glidende overgang

Selve overgangen fra hosted Exchange til at have Exchange i huset har været en positiv oplevelse for medarbejderne hos Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue.

”Der var en rigtig god dialog og løbende feedback fra Mads, der var vores faste tekniker fra FLC. Der var hele tiden en god afrapportering, så vi vidste, hvor i processen vi var, og hvad der skulle ske nu. Og i dag kører alt bare, som det skal,” siger en tilfreds Karsten Thorlund.

Ro og sikkerhed med helpdesk aftale

”Vi har valgt også at tegne en IT- og helpdesk aftale. Ved vores tidligere leverandør blev alting løst ad hoc, og det var derfor en meget usikker udgift. Med vores nye aftale ved FLC ved vi hvordan vi er dækket ind, og hvad vores udgift er. Det giver ro og sikkerhed i det daglige,” slutter Karsten Thorlund.

 

FLC Danmark

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

logo-1

logo-1

hpe

hpe